Kampen for Danmark – et satirisk brætspil

Kampen for Danmark – Kan DU blive Danmarks nye højrefløjsikon?

Mads L. Brynnum (stand-up komiker og spildesigner) spurgte mig forleden om jeg havde tid og mulighed for at lave grafik og lay-out på et satirisk brætspil om højrefløjens politik i Danmark. Særligt på flygtninge og immigrationsområdet.

Det er der kommet ‘Kampen for Danmark’ ud af, som du nu kan hente lige her på siden.

Kampen for Danmark er et satirisk spil om den danske højrefløjs politik på flygtninge og integrationsområdet

Spillet er et klassisk roll-n-move med spørgsmål og alt muligt. Lidt ligesom det gamle ‘Danmarks-spillet
Jeg har stået for grafik og lay-out, mens Mads har stået for 99% af tekst og regler.
Spillet er lige til at printe ud – helt gratis. Man skal bare bruge 1 almindelig terning og en række (næsten) valgfrie brikker.

Vi lavede forresten et andet spil sammen – som også havde politisk tema – tilbage i 2015: Valgkamp – et spil om Mudder, Magt og Mærkesager kan også downloades helt gratis her fra siden af. Du finder det her på siden under Projekter =>